Behandling af rejsningsproblemer: Find årsagen først – og få rejsningen tilbage

Rejsningsproblemer påvirker det sjældent kun sexlivet. Det kan også ramme selvtilliden, nærheden og følelsen af at være mand.

Mange mænd går alene med problemet alt for længe, men hos mig kan du tale åbent om det uden skam og uden at blive mødt med hurtige standardløsninger til at fikse din rejsning.

Hos MS Insight tager jeg mig god tid til at forstå netop din situation. Vi undersøger sammen mulige årsager grundigt og bruger blandt andet ultralydsscanning til at finde den behandling, der passer til dig og dine rejsningsproblemer, uden bivirkninger.

Fakta om rejsningsproblemer og impotens:

  • Udbredelse: Over 50% af mænd over 40 år oplever rejsningsproblemer eller manglende morgenrejsning. Du er ikke alene.

  • Årsager: Nedsat blodgennemstrømning, nervepåvirkning, bækkenbundsdysfunktion, medicin, hormoner, stress og livsstil – ofte i kombination.

  • Behandlingsmuligheder: Livsstilsændringer, bækkenbundstræning, tabletbehandling (den blå pille), fokuseret shockwave, EMTT, vakuumpumpe, injektion og i sjældne tilfælde penisprotese.

  • Diagnostik: Ultralydsscanning af penis og bækkenbund, valideret spørgeskema (IIEF-5), gennemgang af funktion og livsstil, samt blodprøver.

  • Effekt hos MS Insight: 90,7% oplever markant længere og hårdere rejsning efter 6-12 sessioner inden for 3 måneder – uden medicin.

Picture of Michael Strøm
Michael Strøm

International ekspert i shockwave- og EMTT-behandling til rejsningsproblemer og peyronies. Underviser i mere end 25 lande inden for området

Rejsningsproblemer er et symptom – ikke en diagnose

Rejsningsproblemer er sjældent "bare" et sexproblem. Rejsningen er en af kroppens tidligste målere for kredsløb, hormoner og nervesystem. Forskning viser, at mænd med rejsningsproblemer har 1,25–1,5 gange højere risiko for hjertekarsygdom, og at rejsningsproblemer kan vise sig 5–10 år før et alvorligt hjerteproblem.
Derfor er den vigtigste beslutning ikke hvilken behandling du vælger først – men at årsagen bliver fundet, før behandlingen starter. Vælger du behandling alene ud fra symptomet, risikerer du at behandle det forkerte.

Gå til læge, hvis din rejsning har ændret sig pludseligt, efter at den tidligere har fungeret normalt. Og tag mig med på råd, når årsagen skal findes og behandles.

Din vej til bedre rejsning: Udredning → Behandling → Opfølgning

1 Grundig udredning

En personlig samtale i fortrolige rammer med Michael Strøm. Vi gennemgår graden af dit rejsningsproblem (IIEF-5), din fysiske og mentale sundhed, morgenrejsning, evt. medicin og livsstil. Herefter ultralydsscanning af penis og bækkenbund samt kort screening af hjertets pumpefunktion. Her finder vi årsagen til, at du har fået problemet. Du får første behandling med det samme, hvis du ønsker det.

2 Målrettet behandling

Din plan sammensættes efter årsagen, ikke efter en standardløsning: fokuseret shockwave ved nedsat blodgennemstrømning, EMTT ved svækkelse af nervesystemet, pelvic chair og bækkenbundstræning ved muskulær årsag eller som supplement, og sexologisk samtale ved psykiske faktorer. Normalt gives der 6–12 behandlinger. Du betaler én pris pr. behandling, uanset hvilke redskaber der skal i spil.

3 Opfølgning og justering

Vi forventningsafstemmer fra start og følger din fremgang løbende – rejsningsevne, morgenrejsning og udholdenhed – og justerer planen, hvis kroppen svarer anderledes end forventet.

Book gratis tid 📞 Ring med det samme

15 min. telefonsamtale – Michael ringer til dig. 100 % diskret.

Hvorfor opstår rejsningsproblemer?

Rejsningsproblemer er ét symptom med mange mulige årsager – og hos de fleste mænd er der mere end én i spil:

Kredsløb og blodgennemstrømning

Den hyppigste fysiske årsag. Forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, rygning og åreforkalkning gør blodkarrene stive – og penis‛ blodkar er kun ca. 1 mm i diameter og rammes derfor først. Læs om blodtryksmedicin og rejsning.

Nerver og operationer

Diabetes, neurologiske lidelser og operationer i bækkenet (særligt prostataoperation) kan beskadige de nerver, der styrer rejsningen. Læs om rejsning efter prostataoperation.

Hormoner

Lavt testosteron (hypogonadisme) svækker gradvist lyst, energi og rejsningsevne. Symptomerne kommer ofte snigende: træthed, dårlig søvn, manglende morgenrejsning. Læs om testosteron og impotens.

Psyke og stress

Præstationsangst, stress og udmattelse aktiverer kroppens alarmberedskab og trækker blodet væk fra underlivet. Rammer alle aldre. Læs om psykiske årsager.

Medicin og livsstil

Blodtryksmedicin, antidepressiva, betablokkere, alkohol, nikotin (også vape) og overvægt er blandt de hyppigste udløsere. Se alle 15 hyppigste årsager.

Tommelfingerregel: Pludselig opstået problem + normal morgenrejsning peger mod psykisk årsag. Gradvis udvikling + svækket morgenrejsning peger mod fysisk årsag. Udredningen afgør det.

Alle behandlingsmuligheder ved rejsningsproblemer

Der findes flere veje til en bedre rejsning. Her er en ærlig gennemgang af alle muligheder – også dem, vi ikke selv tilbyder – så du kan træffe et informeret valg.

Livsstilsændringer og bækkenbundstræning

Vægttab, rygestop, mindre alkohol og regelmæssig motion forbedrer blodomløb og testosteronniveau og er fundamentet under al anden behandling. Bækkenbundsmusklerne lukker de venøse afløb, så blodet bliver i penis – målrettet bækkenbundstræning og pelvic chair styrker netop den funktion.

Fokuseret shockwave – behandler årsagen

Fokuserede lydbølger stimulerer dannelsen af nye blodkar (angiogenese), gendanner karvæggen og øger kroppens produktion af nitrogenoxid. Særligt effektiv ved karbetingede rejsningsproblemer – den hyppigste fysiske årsag. Smertefri og uden bivirkninger. Til forskel fra tabletter er målet en varig forbedring af selve rejsningsevnen. Læs om shockwave-behandling ved impotens.

EMTT (elektromagnetisk transduktionsterapi)

Højenergetisk magnetfeltterapi, der arbejder med nervefunktion og vævsregeneration – ofte i kombination med shockwave. MS Insight er blandt de eneste klinikker i Norden, der kombinerer de to.

Tabletbehandling (PDE5-hæmmere: Viagra, Cialis m.fl.)

Sildenafil, tadalafil og lignende øger blodtilførslen, når du stimuleres seksuelt, og hjælper ca. 7 ud af 10. Fordele: hurtig effekt, veldokumenteret. Begrænsninger: virker kun, mens pillen er aktiv, behandler ikke årsagen, og må ikke kombineres med nitratpræparater. Recept kræver læge. Hos MS Insight arbejder vi medicinfrit, men samarbejder gerne med din egen læge, hvis tabletter er relevante i din plan. Læs om piller mod rejsningsproblemer.

Vakuumpumpe og penisring

Mekanisk løsning: Undertryk trækker blod ned i penis, ringen holder rejsningen. Kan fungere som hjælpemiddel og vævstræning, men behandler ikke årsagen og opleves af mange som omstændelig.

Injektionsbehandling og stikpille

Alprostadil sprøjtes i svulmelegemet eller indføres i urinrøret og giver rejsning inden for 5–15 minutter. Bruges typisk, når tabletter ikke virker. Kræver læge og omhyggelig instruktion; bivirkninger kan være smerte og i sjældne tilfælde forlænget rejsning.

Penisprotese (operation)

Sidste udvej ved svære, varige tilfælde, hvor intet andet virker. Der udføres ca. 100 operationer årligt i Danmark. Effektiv, men irreversibel – svulmelegemerne erstattes af proteser.

Sammenligning af behandlingsformer

BehandlingBehandler årsagen?EffektBivirkningerKræver recept/operation
Livsstil + bækkenbundJa (delvist)Gradvis, varigIngenNej
Tabletter (PDE5)Nej – symptomPr. gang, 4–36 timerHovedpine, rødme m.fl.Ja (recept)
Shockwave + EMTTJa – kar, væv og nerverGradvis, varig (6–12 sessioner)IngenNej
VakuumpumpeNej – mekaniskPr. gangNedsat følesansNej
InjektionNej – symptomPr. gang, 30–60 minSmerte, forlænget rejsningJa (recept)
PenisproteseErstatter funktionenPermanentOperationsrisikoJa (operation)

Hvilken behandling passer til dig?

Det kan virke overvældende – men du skal ikke vælge selv. Udredningen afgør det. Som tommelfingerregler:

  • Gradvist opstået + svækket morgenrejsning → karbetinget: shockwave (evt. + EMTT) adresserer årsagen.
  • Efter prostataoperation eller ved diabetes → nerve- og karkombination: shockwave + EMTT og Pelvic chair, startet tidligst muligt – ideelt inden for 1-2 måneder efter operation.
  • Rejsningen kommer, men falder hurtigt → ofte bækkenbund/venøs lækage: pelvic chair + bækkenbundstræning.
  • Pludseligt opstået, normal morgenrejsning, fungerer ved onani → overvejende psykisk: sexologisk samtaleterapi.
  • Vil bare have det løst i aften → tabletter via egen læge – og en plan for at behandle årsagen bagefter.
Et godt pejlemærke: Hvis potensmedicin virker på dig, er dit endotelvæv intakt – og din sandsynlighed for god effekt af shockwave er høj.

Book gratis tid 📞 Ring med det samme

Fortæl dit mønster i en 15 min. telefonsamtale – Michael ringer til dig og giver et ærligt svar. 100 % diskret.

Derfor får du Nordens stærkeste behandling hos MS Insight

Danmarks kraftigste shockwave-setup

MS Insight råder over alle 3 typer fokuseret shockwave og behandler med den type, der passer til netop dit væv og din årsag – ikke den ene maskine, klinikken tilfældigvis ejer. Kombineret med EMTT og pelvic chair er det et setup, der ikke findes tilsvarende i Norden.

International specialist – ikke kursusuddannet behandler

Michael Strøm har siden 2017 behandlet mænd med rejsningsproblemer og underviser fagfolk og læger verden over i shockwave-behandling for producenter som MTS Medical og Elvation Medical (og tidligere Storz Medical). Du bliver behandlet af ham direkte – hver gang.

Sexolog og shockwave-specialist i én klinik

Rejsningsproblemer er ofte både fysiske og psykiske. Som uddannet sexolog kan Michael arbejde med præstationsangst og selvværd i samme forløb som den fysiske behandling – uden at sende dig videre. Klinikken laver også egne studier inden for området, så behandling er dokumenteret.

En tilgang, der kan forklares – og efterprøves

Spørg gerne ChatGPT, Claude eller din læge om evidensen for fokuseret shockwave ved vaskulært betinget erektil dysfunktion. Du vil se, at vores tilgang – udredning før behandling, kombination af shockwave, bækkenbundsarbejde og livsstil – følger den fysiologiske og kliniske logik, som anbefales i international litteratur.

Dokumenteret effekt ved behandling af rejsningsproblemer hos MS Insight

Test din rejsningsevne

Svar på 5 hurtige spørgsmål. Det er 100% anonymt, og du får svar med det samme.

🔒 Dine svar gemmes ikke
1. Hvor sikker er du på at få rejsning?
Hvordan vil du vurdere din tiltro til din egen evne?
2. Bliver den hård nok?
Når du får rejsning, er den så hård nok til sex?
3. Kan du holde den under sex?
Er du i stand til at bevare rejsningen efter I er gået i gang?
4. Er det svært at bevare rejsningen?
Hvor meget skal du kæmpe for at holde den, indtil I er færdige?
5. Er sex tilfredsstillende?
Hvor ofte lykkes det at gennemføre sex, så du er tilfreds?

Hvor hurtigt virker behandlingen?

2–4 uger
Nervesystemet responderer først
Rejsningen bliver typisk hårdere.
4–8 uger
Bækkenbund og muskelstyrke
Rejsningen holdes bedre.
8–12 uger
Nye blodkar er dannet
Bedre udholdenhed og stabilitet.

Du skal forvente gradvise forbedringer fra omkring 3.–4. behandling. Det samlede forløb er normalt 6–12 behandlinger, og 90,7 % oplever markant længere og hårdere rejsning inden for 3 måneder. Sværhedsgrad, medicin og generel sundhed spiller naturligvis ind – det afstemmer vi ærligt ved første konsultation.

Hvad koster behandling af rejsningsproblemer?

Ingen skjulte gebyrer, ingen pakketvang, ingen ventelister:

Gratis

Uforpligtende samtale (15 min)

Start her. En fortrolig telefonsamtale, hvor du får overblik over dine muligheder – og et ærligt svar på, om jeg kan hjælpe dig.
Book gratis tid

2.400 kr.

Første konsultation inkl. behandling

Grundig udredning med ultralydsscanning, IIEF-5, InBody-måling og din første behandling samme dag.
Book første konsultation

2.000 kr.

Opfølgende behandling

Én pris, uanset om din session kræver shockwave, EMTT, pelvic chair eller en kombination. Ingen tillæg for ekstra apparater.

Sammenlign gerne: De fleste klinikker tager tillæg pr. apparat eller sælger faste pakker. Hos MS Insight er prisen den samme, uanset hvilke redskaber din plan kræver. Se alle priser.

Book gratis tid 📞 Ring med det sammme

15 min. telefonsamtale – Michael ringer til dig. 100 % diskret.

Michael Strøm og MS Insight

Denne side er fagligt udarbejdet af Michael Strøm, specialist i shockwave, EMTT og mænds seksuelle sundhed. Hos MS Insight møder du Michael direkte i klinikken, så vurdering, behandling og opfølgning hænger tæt sammen fra start.

Siden bygger på klinisk erfaring fra MS Insight, relevant forskningslitteratur og en individuel vurderingsmodel, hvor symptomer, funktion, væv, blodgennemstrømning, nervesystem og behandlingsmål ses i sammenhæng.

Picture of Er du i tvivl? Få klarhed over dine muligheder
Er du i tvivl? Få klarhed over dine muligheder

Jeg vender tilbage inden for 12-24 timer.

Se her, hvad du bør vide om behandling af rejsningsproblemer

FAQ om behandling af rejsningsproblemer

Start med at bemærke mønstret: Har du morgenrejsning? Virker det ved onani? Pludseligt eller gradvist opstået? Gå derefter til læge for at udelukke underliggende sygdom – rejsningsproblemer kan være første tegn på hjertekarsygdom eller diabetes. Herefter kan en målrettet udredning med ultralyd afgøre, om årsagen er kredsløb, nerver, bækkenbund, hormoner eller psyke – og behandlingen vælges derefter.

Når rejsningen kommer, men falder igen, er årsagen ofte venøs lækage (blodet løber ud igen), en overspændt eller svag bækkenbund – eller præstationsangst, der aktiverer kroppens alarmberedskab. Alle tre kan behandles: bækkenbunden med pelvic chair og træning, karfunktionen med fokuseret shockwave, og det psykiske med sexologisk samtale.

Konditionstræning, vægttab, rygestop, begrænset alkohol, god søvn og bækkenbundstræning er de bedst dokumenterede ting, du selv kan gøre. De forbedrer blodomløb, nitrogenoxid-produktion og testosteronniveau – fundamentet for enhver rejsning.

Det afhænger af årsagen. Tabletter (PDE5-hæmmere) hjælper ca. 7 ud af 10 her og nu, men behandler ikke årsagen. Fokuseret shockwave er den behandlingsform, der kan forbedre selve karfunktionen varigt – særligt ved karbetingede problemer, som er den hyppigste fysiske årsag. Den ærlige rækkefølge er: find årsagen først, vælg midlet bagefter.

Ved første undersøgelse laves en grundig screening af graden af dit rejsningsproblem samt din fysiske og psykiske sundhedstilstand. Vi taler åbent om det og eventuelle livsstilsproblematikker, og afdækker sammen, om det er konstant fravær af rejsning eller mere situationsbestemt.

Derefter laver jeg en ultralydsscanning af penis og bækkenbund samt en kort screening af hjertets pumpefunktion – og en avanceret kropssammensætningsmåling med InBody770. Du vejledes i bækkenbundstræning, vi laver en forventningsafstemning ud fra undersøgelsens resultater, dit forløb planlægges, og du modtager første behandling med shockwave og EMTT, hvis du ønsker det.

Ja – men timing er afgørende. Start behandling og træning kort efter operationen, ideelt inden for de første 6 måneder. Her kan shockwave og EMTT spille en afgørende rolle i at genoprette rejsningsevne og kontinens i det første år efter operationen, evt. kombineret med medicin eller injektioner. Klinikkens erfaring: De største forbedringer ses hos dem, der starter tidligt.

Hos unge mænd skyldes rejsningsproblemer oftest psykiske faktorer som præstationsangst, stress eller usunde vaner – og det er en forbigående tilstand for de fleste. Det betyder ikke, at der er noget galt med dig, men at kroppen sender et signal, som bør forstås rigtigt. Hos MS Insight får du en tryg og individuel vurdering uden tabu.

Rejsningsproblemer er ikke kun en seksuel lidelse, men også en markør for dit overordnede helbred. Det er ofte et tegn på endotel dysfunktion – blodkarrenes nedsatte evne til at udvide sig – som er et af de første tegn på hjertekarsygdom. Forskning viser 1,25–1,5 gange højere risiko for hjertekarsygdom hos mænd med rejsningsproblemer, og mange oplever symptomerne år før en hjertediagnose.

Delvist ja – men tabletrespons er faktisk en positiv markør. Hvis potensmedicin virker, er vævet intakt, og shockwave har gode betingelser. Hvis intet har virket, afgør ultralydsscanningen, om der er arvæv, Peyronies eller strukturelle forandringer, der kræver en anden plan.

Få en afklarende samtale om behandling af rejsningsproblemer i dag

Du behøver ikke vide, hvilken behandling du skal have – det finder vi ud af sammen. Tag den gratis, fortrolige 15-minutters samtale, og få et ærligt svar på, om og hvordan jeg kan hjælpe dig. Ring på 41 40 08 58 eller book online.