Heldagsworkshop om erektil dysfunktion og shockwave i Danmark

Fokus for undervisningen

Undervisningen havde fokus på ESWT-teknologi og evidens ved ED/Peyronie’s, risikofaktorer, sexologisk samtale, undersøgelse og behandlingsplan. Jeg lagde vægt på forskellen mellem teknologier, energilevering og praktisk patientselektion frem for at præsentere en universel protokol. Når jeg underviser, er målet, at deltagerne skal kunne forklare både hvorfor en behandling vælges, hvem den passer til, og hvornår en anden tilgang er mere relevant.

Hvorfor det er relevant i en patientrejse

For en mand med rejsningsproblemer er det afgørende spørgsmål ikke blot, om en bestemt behandling kan bruges, men hvorfor erektionen har ændret sig. Blodgennemstrømning, nervefunktion, medicin, metabolisk sygdom, hormoner, bækkenbund og psykoseksuelle faktorer kan spille forskellig rolle. Derfor bør behandling først vælges, når mønstret er afklaret gennem samtale, relevant klinisk undersøgelse og ved behov målrettet ultralyd. Ved Peyronie’s sygdom og nyopstået krumning er den kliniske vurdering mindst lige så vigtig som selve behandlingsvalget. Plaque, forkalkning, smerte, stabilitet, erektionskvalitet og graden af krumning bør vurderes samlet. Det er netop den type differentiering, der gør det muligt at forklare patienten, hvad shockwave realistisk kan og ikke kan forventes at ændre.

Jeg bruger derfor undervisningen som en løbende faglig kvalitetstest af min egen kliniske model. Når valg af teknologi og indikation skal forklares over for andre klinikere, bliver både styrker og begrænsninger tydeligere.

Fra undervisning til klinisk kvalitet

Når undervisningen foregår internationalt, bliver forskelle i praksis tydelige: hvilke patienter der henvises, hvordan de undersøges, hvilke devices der er tilgængelige, og hvordan resultater vurderes. Den variation er værdifuld, fordi den minder om, at gode kliniske beslutninger ikke bør hvile på én producent, én protokol eller én enkelt forklaringsmodel.

Et andet vigtigt element er forventningsafstemning. På områder som seksuel funktion, kroniske smerter og inkontinens kan to patienter med samme overskrift have vidt forskellige årsager og prognoser. Derfor bør man være præcis om, hvilket problem der forsøges påvirket, hvordan udviklingen måles, og hvornår en manglende respons bør føre til en ny vurdering frem for blot mere af den samme behandling.

Jeg lægger også vægt på at skelne mellem mekanisme, klinisk evidens og markedsføring. At en teknologi kan påvirke væv biologisk er ikke det samme som, at den har dokumenteret effekt på alle indikationer. Omvendt kan klinisk evidens være relevant uden at kunne overføres direkte mellem forskellige apparater, doser eller patientgrupper. Den skelnen er central både i undervisning og i samtalen med patienter.

Det er den faglige forbindelse mellem undervisning og klinik, jeg ønsker, at disse undervisningsaktiviteter skal dokumentere: ikke et løfte om resultat, men erfaring med at vurdere teknologi kritisk, følge evidensen og omsætte den til mere præcise beslutninger for den enkelte patient.

Læs videre: ultralydsscanning i den kliniske vurdering · evidensen for shockwave

Dokumentation: Denne artikel bygger på offentligt tilgængeligt eventmateriale og/eller LinkedIn-opslag. Kilder: secma.dk