Clinical session om shockwave og sexual health på Royal Society of Medicine

Fokus for undervisningen

Undervisningen havde fokus på shockwave-mekanismer, klinisk implementering, ED, CPPS og service delivery. Jeg lagde vægt på forskellen mellem teknologier, energilevering og praktisk patientselektion frem for at præsentere en universel protokol. Når jeg underviser, er målet, at deltagerne skal kunne forklare både hvorfor en behandling vælges, hvem den passer til, og hvornår en anden tilgang er mere relevant.

Hvorfor det er relevant i en patientrejse

For en mand med rejsningsproblemer er det afgørende spørgsmål ikke blot, om en bestemt behandling kan bruges, men hvorfor erektionen har ændret sig. Blodgennemstrømning, nervefunktion, medicin, metabolisk sygdom, hormoner, bækkenbund og psykoseksuelle faktorer kan spille forskellig rolle. Derfor bør behandling først vælges, når mønstret er afklaret gennem samtale, relevant klinisk undersøgelse og ved behov målrettet ultralyd. Ved CP/CPPS og kroniske bækkensmerter er patientrejsen ofte lang, fordi symptomerne kan komme fra flere strukturer og mekanismer på samme tid. Bækkenbund, nerver, bindevæv, smerteregulering, urinvejssymptomer og seksuel aktivitet kan hænge sammen. Undervisningen understøtter derfor en bredere vurdering, hvor shockwave eller EMTT ikke står alene, men vælges ud fra det kliniske billede.

Den samme rækkefølge går igen i mit kliniske arbejde hos MS Insight. Symptomet er startpunktet, ikke diagnosen. Først når de sandsynlige mekanismer er afgrænset, giver det mening at tale om apparat, dosis, antal behandlinger og kombinationer.

Fra undervisning til klinisk kvalitet

For mig er undervisning en del af den faglige vedligeholdelse. Jeg skal kunne forklare teknologien præcist, forsvare mine kliniske valg og samtidig være tydelig om begrænsningerne i evidensen. Den proces er relevant for patienterne, fordi den skærper både patientselektion, forventningsafstemning og evnen til at fravælge behandling, når indikationen ikke er god nok.

Et andet vigtigt element er forventningsafstemning. På områder som seksuel funktion, kroniske smerter og inkontinens kan to patienter med samme overskrift have vidt forskellige årsager og prognoser. Derfor bør man være præcis om, hvilket problem der forsøges påvirket, hvordan udviklingen måles, og hvornår en manglende respons bør føre til en ny vurdering frem for blot mere af den samme behandling.

Jeg lægger også vægt på at skelne mellem mekanisme, klinisk evidens og markedsføring. At en teknologi kan påvirke væv biologisk er ikke det samme som, at den har dokumenteret effekt på alle indikationer. Omvendt kan klinisk evidens være relevant uden at kunne overføres direkte mellem forskellige apparater, doser eller patientgrupper. Den skelnen er central både i undervisning og i samtalen med patienter.

Det er den faglige forbindelse mellem undervisning og klinik, jeg ønsker, at disse undervisningsaktiviteter skal dokumentere: ikke et løfte om resultat, men erfaring med at vurdere teknologi kritisk, følge evidensen og omsætte den til mere præcise beslutninger for den enkelte patient.

Læs videre: prostatitis og CP/CPPS · evidensen for shockwave

Dokumentation: Denne artikel bygger på offentligt tilgængeligt eventmateriale og/eller LinkedIn-opslag. Kilder: LinkedIn-opslag · LinkedIn-opslag