Min Tilgang

Uanset om det handler om træning eller en skadesproblematik, er min tilgang at se det hele menneske og tilrettelægge et forløb derefter.

Træner du mod et bestemt mål, vil min vejledning hele tiden have udvikling for øje. Der skal være progression både i den fysiske formåen og i den mentale tilgang. I den sammenhæng er krop og sind gensidigt afhængig af hinanden. Du kan vænne din krop til at arbejde hårdt, men hvis din hjerne modarbejder dig, når du kommer i krise eller bliver ramt af skader, når du aldrig dit mål. Derfor er min tilgang at se helheden, for et problem er aldrig isoleret.

Det samme gælder i forbindelse med skader eller skavanker. Jeg ser selvfølgelig på symptomerne, men for at finde den rette behandling er det nødvendigt at se helheden. Har du ondt i f.eks. knæet, skal årsagen måske findes et helt andet sted i kroppen. Det vigtigste er at finde udgangspunktet for problemet og behandle i forhold til det. Jeg tager derfor også udgangspunkt i personen og historien, der har ledt op til en skadesproblematik, for at finde ud af, hvad der har udløst den.

Uanset om problemet er akut eller af mere kronisk karakter, udarbejder jeg en behandlingsplan, for der findes ingen ”quick fixes”, og du skal være indstillet på, at du skal gennem et behandlingsforløb. Hvor langt det bliver, afhænger af problemets årsag og omfang.

I forløbet vil jeg benytte de behandlingsformer, der er mest hensigtsmæssige i forhold til at få løst problemet, fremfor blot at behandle med én metode, da det er min erfaring, at det giver den bedste effekt og hurtigst får dig gennem et skadesforløb.

Det siger mine kunder

  • Hold i nakken, der har plaget mig i flere dage klaret på 25 min. Nu har jeg bevægelighed i skulder og nakke igen 😊
    Tusind tak Michael 👍


    Susanne Olling

  • Jeg kan kun anbefale Michael, han er en fantastisk coach og virkelig dygtig. Jeg har kun rosende ord at sige og vil klart anbefale andre at bruge MS Insight.
    Man kan virkelig mærke hans passion for sporten, så uden tøven ***** (5 stjerner).


    Kenneth Popp

  • Har altid den fedeste fornemmelse i kroppen når jeg har været hos MS Insight. Den der behandling kan bare noget og grundighed betaler sig selvfølgelig altid!


    Bettina Rasmussen

  • Efter 10 trykkammerbehandlinger hos Michael er mine kropssmerter blevet lindret, og jeg har fået mere energi til at arbejde, end jeg længe har haft. En uventet men rar eftervirkning af behandlingerne har også været, at min højlydte snorken, som jeg har haft i årevis, er blevet neddæmpet gevaldigt.


    Amusah Osumanu

Skriv til mig

Kontakt

Har du spørgsmål? Så udfyld nedenstående formular, og jeg vender tilbage til dig snarest!

Kontakt

Har du spørgsmål? Så udfyld nedenstående formular, og jeg vender tilbage til dig snarest!