Hvad er fysioterapi

Fysioterapi har hele mennesket i fokus og har forståelse for hvert menneskes forskelligheder og ressourcer.
Fysioterapi er en af sundhedsfagets professioner, som arbejder med menneskets bevægeapparat. Faget arbejder med ledbevægelighed, muskulær koordination- og funktion, muskelstyrke og smerte. Fysioterapi har til formål at identificere og optimere livskvalitet og bevægepotentiale indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering. Det vil sige, at fysioterapi både kan bruges, når skaden er sket, men også skadesforebyggende ved brug af forskellige manuelle teknikker og træningsøvelser.
Fysioterapi arbejder med en kombination af særligt fokus på fysisk træning og manuel behandling. Denne kombination giver kroppen de bedste forudsætninger for skadesforebyggelse og genoptræning. I klinikken har du ikke behov for en henvisning fra en læge, for at blive behandlet, da vi arbejder uden for sygesikringen, se mere omkring økonomi nederst på siden.

Fysioterapi i klinikken:

  • Undersøgelse, vurdering og diagnosticering
  •  Sportsskader, både akutte og kroniske
  •  Smerteproblematikker i muskler og led
  • Arbejdsskader
  • Postoperative genoptræningsforløb
  • Skadesforebyggelse
  • Kombination af manuelbehandling, træningsøvelser, tapning, shockwave- og laser behandling.

Fysioterapi med mennesket i fokus

Et fysioterapeutisk forløb vil altid starte med en samtale omkring dine forventninger til behandlingen og den/de givne problematikker, du har. Herefter vil fysioterapeuten undersøge og vurdere din/dine problematikker, hvorefter et behandlingsforløb vil blive sammensat ud fra dine forudsætninger, ressourcer og behov.
Hos MS Insight har vi mennesket i fokus. Vi starter derfor med at vurdere skadesomfanget og hvilken/hvilke årsager, der udløser smerter. Sammen med dig forsøger vi at finde alternative løsninger til disse årsager for at formindske skadesomfanget, så din dagligdag fortsat kan hænge sammen. Herefter vil der sættes særligt fokus på at indramme det specifikke skadesområde.

Vi har i klinikken en række hjælpemidler til at præcisere vores diagnose. Diagnosen kan stilles ved hjælp af fysioterapeutiske test og evt. ultralydsscanning i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.
Behandlingen tager udgangspunkt i skaden, og vi har i klinikken flere muligheder for at behandle skaden, eksempelvis manuel behandling, laser, shockwave, kinesiotape mm. Der vil samtidig blive sat fokus på at forebygge lignende skader, som ofte kan følge med et skadesforløb i form af kompenserende bevægelser, hvor mange andre strukturer kan blive overbelastet. Derfor er forebyggelse et vigtigt element som også indgår i vores behandling.

Kombineret behandling

For at give dig det bedste resultat, vil behandlingerne kunne bygges op som en kombineret behandling, hvor ikke kun manuelle teknikker og træningsøvelser er i fokus. Dette kan også betyde at der vil være flere behandlere med forskellige specialer, som arbejder med din problemstilling. I klinikken har vi mulighed for at tilbyde en behandling kombineret med laser- og shockwave behandling. Derudover tilbydes indlægssåler og sportsmassage som supplement til behandlingen og som en del af den skadesforebyggende behandling og træning.

Vores K-laser er en smertefri behandlingsform uden bivirkninger, der benyttes som et effektivt supplement til både akutte og kroniske skader. Her vil laserlyset stimulere blodcirkulationen og dæmpe inflammationen. Cellerne der allerede er i helingsproces, vil blive tilført energi som accelererer og styrker helingen. Laser kan, ifølge de nyeste kliniske retningslinjer, med fordel benyttes som en standard behandlingsform ved forskellige former for gigt og slidgigt. Derudover benyttes laser i behandling af: Fibersprængning, forstuvning, skinnebensbetændelse, migræne/hovedpine, slimsæksbetændelse, nervesmerter, meniskskader, tennis- og golfalbuer og prolaps. Se de fulde muligheder for behandling med K-laser her.

I klinikken benyttes fokuseret shockwave, som er en effektiv behandlingsform, der kan reducere særligt kroniske smerter og accelere helingsprocesserne. Denne behandlingsform er særdeles velegnet til tilstande som, kalkaflejringer i sener,  hælspore, betændelse i akillessene, springerknæ, løberknæ, frossen skulder, træthedsbrud, tennis- og golfalbuer. Efter endt behandling med shockwave kan man forvente at mærke smertelindring og øget mobilitet og funktion, hvorfor det med fordel kan benyttes i behandlings- og genoptræningsforløb. Læs mere om Shockwave behandling her

Skadesforebyggelse

Behandling og forebyggelse hænger tæt sammen, da vi ved at et skadesforløb kan være langvarigt alt efter belastningsmængden. Derfor lægger vi særligt vægt på at forebygge de skadesramte strukturer, så de kan modstå lignende belastning både i dagligdagen og i forbindelse med aktivitet. Skadesforebyggelse vil være præget af træningsøvelser, korrigering af tidligere bevægelsesmønstre, rådgivning og vejledning. Dette kan kombineres med indlægssåler og sportsmassage for samtidig at vedligeholde kroppens funktionsniveau.
Dit behandlings forløb vil være individuelt og blive tilrettelagt efter dine behov. Alle vores behandlingsmuligheder vil blive overvejet og inddraget på bedste vis for at give dig det bedste resultat og sende dig styrket videre til nye udfordringer.

Fysioterapeutens baggrund

Fysioterapiens professionsbachelor tilbyder en grunduddannelse inden for test, undersøgelse og diagnosticering af skadesproblematikker omkring alle kroppens led, muskler og store nerver. Der bliver sat særligt fokus på manuelle behandlingsteknikker, træning og bevægelse samt forståelse af fysiologien og sygdomslæren.
Fysioterapiuddannelsen fokuserer særligt på den kliniske ræssonering, hvor diagnosticeringen og årsagen til problematikken findes. Herefter udarbejdes en behandlingsplan under hensyntagen til personens forudsætninger og ressourcer. Fysioterapeuten kan ydermere, med sin brede viden indenfor fysiologi, funktionel anatomi og menneskesyn, vejlede og rådgive om et evt. skadeomfang, restriktioner samt forværring af denne skade og forebyggelse af andre skader.

Hos MS Insight er vi medlemmer af Danske Fysioterapeuter som giver mulighed for faglig sparring, rådgivning og indsigt i den nyeste viden og inspiration om nye eller andre behandlingsformer. Vi bliver løbende ajourført og kan derfor tilbyde dig den mest effektfulde behandling.

Økonomi

Traditionel fysioterapi kan dækkes via de fleste sundhedsforsikringer. Dog er det ikke alle der dækker behandling med Laser og shockwave, så der skal du forhører dig ved dit eget selskab først. Her kan der evt komme en egenbetaling, på det der går udover fysioterapi. Alt behandling betales direkte af dig i klinikken, og så får du faktura, så du kan få refunderet betalingen hos dit forsikringsselskab.

Det siger mine kunder

  • Hold i nakken, der har plaget mig i flere dage klaret på 25 min. Nu har jeg bevægelighed i skulder og nakke igen 😊
    Tusind tak Michael 👍


    Susanne Olling

  • Jeg kan kun anbefale Michael, han er en fantastisk coach og virkelig dygtig. Jeg har kun rosende ord at sige og vil klart anbefale andre at bruge MS Insight.
    Man kan virkelig mærke hans passion for sporten, så uden tøven ***** (5 stjerner).


    Kenneth Popp

  • Fantastisk sted at komme, hvis der er lidt problemer med kroppen. Michael er yderst kompetent og dedikeret. Derudover er han super god med mange flexible tider, man ikke kan få mange andre steder.


    Thor Bendix Madsen, Elite triathlet

  • Super seriøs samarbejdespartner med viden og pædagogik helt på plads.


    Bjørn Wichmand

  • Utrolig faglig kompetent person, med en særlig evne for at “læse” hvad sportsudøveren har brug for. Fedt der både er blik for det kortsigtede, og det lange seje træk og de langsigtede mål.
    Vores to elite svømmere har haft enorm gavn af behandlinger hos MSinsight


    Michael Rasmussen

  • Super kompetencer som både coach og som behandler.


    Ole Kristian Saltnes

  • Fantastisk massage…


    Martin Hein

Skriv til mig

Kontakt

Har du spørgsmål? Så udfyld nedenstående formular, og jeg vender tilbage til dig snarest!

Kontakt

Har du spørgsmål? Så udfyld nedenstående formular, og jeg kontakter dig hurtigst muligt!