Author Archive

Endurance coaching summit

Efter et par intense dage til Endurance coaching summit hos Trainingpeaks, er der kommet rigitgt mange gode inputs. Det kan formidles på mange måder, men vil prøve at tage udgangspunkt i den ene træningsløsning jeg laver fremadrettet. Og flette nogle af de ting ind fra de forskellige oplæg ind. Resten vil komme drypvis via facebook i den kommende tid.

Kommunikation

Kommunikation var nok en af de støste emner på konferencen.

For at kunne udvikle en atlet, så handler det om at have et godt samarbjede mellem træner og atlet. Det handler om at have en åben og tæt kommunikation, og ikke være begrænset i det. Det er på den måde man kan justere løbende, ændre fra dag til dag. Det er der hvor man også ligger fokus på at udvikle mennesket og ikke bare antal watt eller en højere hastighed. Det er det jeg holder fokus på.
Trainingpeaks
Kommunikation er en af de ting man hyppigst ser som en begrænsning i forskellige træningsløsninger, hvis man skal holde prisen nede. For begynderen, så kan en rammeplan med en mindre grad af kommunikation godt være en fornuftig løsning. Men for hver sæson man kører, bliver man mere og mere kompleks. Det er ikke længere nok at få en løsning som passer 80% af atleterne, man skal have en løsning tilpasset atleten specifikt. Det kræver mere feedback, da man ikke længere forbedre sig, blot ved at lave noget.

Langsigtet plan

En af de andre ting som jeg ser kan være en udfordring i forhold til atletudvikling er tidsrammen. For at kunne udvikle en atlet, så kræver det at man kender hinanden. Men det kræver også at der er langsigtede mål. At lære hvordan atleten tænker, hvad der motivere, hvordan de respondere på træningen og stress, det tager lang tid. Ingen trænere kan lave mirakler på få måneder, selvom det ville være fedt. Man vil komme til at fejle sammen, man skal finde ud af hvad der virker, og det leder tilbage til kommunikationen. Man skal kunne tale om hvad der virker og motivere, og så justere til løbende.

langsigtet udviklingNår jeg taler med trænere til nogle af verdens bedste atleter, så indrømmer de gerne, at de laver fejl, men de lærer fra det, sammen med atleten, det en del af gamet. Men de nævner også ofte, at det tog dem år at lære atleten godt at kende, og man sammen vokser, for at kunne skabe de store resultater. Jeg laver løsninger til både AG og Elite. Men der er ingen forskel i fysiologien eller det mentale, det kræver stadig tid, at opnå resultaterne på en sund og fornuftig måde.

Så man kan tænke over hvor meget man reelt når udviklingsmæssigt, hvis man kun har en atlet i få, måske 6-8 måneder, og har en lille grad af kommunikation?

Fundamentet og færdigheder

For at kunne lave de avancerede elementer i træningen, træde tunge watt, løbe og svømme hurtigt, så skal fundamentet være på plads. Det handler om at have den rette base i forhold til træningsalder , den rette styrke, koordination og teknik. Derfor er core og styrketræning en essentiel del af et komplet træningsprogram, og skal trænes på et niveau der matcher de primære discipliner. Dette er en vigtigt del af den skadesforebyggende indsats, som ellers hurtigt kan sætte en stopper for alt det sjove. Man skal kunne se længere frem end bare til næste stævne. Men skal kunne se frem mod efterfølgende sæsoner, med det arbejde man laver nu.

Ligeledes er færdighederne i de enkelte discipliner en vigtig del, og bør have et højt fokus. Særligt gælder det for atleterne som har høje ambitioner i forhold til podiepladser og mesterskaber. Man kan have nok så god en motor, men hvis man ikke kan håndtere sin cykel under pres, eller holde stilen på løbet, så er det hele lige meget.

Afsluttende

Langsigtet udvikling

Skal vi mod toppen sammen, selvom vejen er kringlet?

Der er mange elementer der spiller ind i samarbejdet mellem træner og atlet. Det kræver kommunikation, og en klar plan, hvis man vil nå målet. Jeg kunne komme med mange flere inputs, men så vil det blive en mindre bog jeg skal skrive.  Jeg kommer aldrig til at lave rammeplaner til atleter, det tænder mig bare ikke. Jeg vil arbejde i dybden med mennesket i fokus, uanset dit niveau. Du skal bare være villig til at lade dig selv udfordre, være ærlig og være indstillet på at resultater kræver hårdt arbejde.

Ønsker du at blive atlet hos mig, så er du velkommen til at ringe for et uforpligtende tilbud. Der vil blive optaget 2-3 atleter til forløb mod 2018 som det er nu. Se mere om træningsvejledning her

Michael

Restitution – den vigtigste del af træningen

Prioritering af restitution

I fuld fart, men hvad med restitution?

Ambitionerne er høje, målet er sat, og der trænes hårdt. Men træningen er ikke alt, der skal være tid til restitution. Jeg vil ligefrem vove den påstand, at restitution er den vigtigste del af træningen, og skal have lige så høj prioritet som en den daglige løbe- eller cykeltur.

I klinikken ser jeg mange atleter komme ind, med både akutte og kroniske skader som følge af for hård træning. Mange skader som kunne have været undgået, hvis der havde været et større fokus på restitution, og ikke mindst forebyggende behandling.

Fundamentet for træningen

Når der trænes hårdt over længere tid, så er det nødvendigt at de fundamentale byggesten er på plads. Der skal være en balance mellem træning, kost, søvn og genopladning (pft. aktiviteter som ikke er sport).

Søvn er en vigtig del af din træning, da det ligesom din kost er et basalt behov, der skal opfyldes, for at din krop og dit hoved kan fungere optimalt. Det er når kroppen er i hvile, at den genopbygger sig selv. Alt for mange tager timer fra søvnen, til at nå andre “opgaver” gennem dagen sammen med træningen. Gå efter at få minimum 7 timer hver nat.

Kosten giver sig selv, hvis der ikke er benzin på tanken, så kommer bilen ingen vegne, det samme gør sig gældende for kroppen. Får vi ikke nok at spise af de rigtige ting, så bliver kroppen ikke genopbygget efter træningen, og bliver derved ikke klar til at præstere igen.

Men når vi ligger et stort slid på kroppen, så skal muskler og led løsnes op, og vi skal affaldsstofferne ud af kroppen. Det handler om at få øget blodgennemstrømningen i vævet, og få kroppen til at gøre arbejdet. Det kan man gøre gennem restitutionsbehandling, aktiv restitution, lymfedrænage og meget andet. I klinikken har jeg støvler fra Recover4you til samme formål. Støvlerne går ind og øger blodgennemstrømningen og dræner væske i benene, så affaldsstofferne kommer væk. Du kan læse meget mere om støvlerne her. Konceptet bruges også i kombination med andre behandlinger i klinikken, særligt i forbindelse med akutte skader.

August tilbud – gratis behandling

Restitution er for alle og behøver ikke koste spidsen af en jetjager. Derfor sætter jeg i august måned fokus på restitution, og tilbyder alle at kunne få 2 gratis behandling i støvlerne fra Recover4you i hele august måned. På den måde får du øget din restitution, og du kan slappe mentalt af imens. Vil du have mere end de 2 behandlinger, så er normalprisen 80 kroner pr behandling.

Du skal blot booke dine behandlinger ind via onlinebooking på forsiden, og så møder du op i klinikken på det valgte tidspunkt. Tilbudet gælder efter først til mølle og  kun via onlinebooking. Bemærk der vil stå det koster 80 kroner, men er gratis i august. Når du har lavet din booking, vil du modtage en bekræftigelse på mail eller sms. Hvis du ønsker at få nyheder som denne, og om andre ting der sker, så tilmeld dig nyhedsbrevet på bookingsiden.

Rigtigt god restitution og vi ses i klinikken.

Michael, MS Insight

 

Det siger mine kunder

  • Hold i nakken, der har plaget mig i flere dage klaret på 25 min. Nu har jeg bevægelighed i skulder og nakke igen 😊
    Tusind tak Michael 👍


    Susanne Olling

  • Jeg kan kun anbefale Michael, han er en fantastisk coach og virkelig dygtig. Jeg har kun rosende ord at sige og vil klart anbefale andre at bruge MS Insight.
    Man kan virkelig mærke hans passion for sporten, så uden tøven ***** (5 stjerner).


    Kenneth Popp

  • Har altid den fedeste fornemmelse i kroppen når jeg har været hos MS Insight. Den der behandling kan bare noget og grundighed betaler sig selvfølgelig altid!


    Bettina Rasmussen

  • Efter 10 trykkammerbehandlinger hos Michael er mine kropssmerter blevet lindret, og jeg har fået mere energi til at arbejde, end jeg længe har haft. En uventet men rar eftervirkning af behandlingerne har også været, at min højlydte snorken, som jeg har haft i årevis, er blevet neddæmpet gevaldigt.


    Amusah Osumanu

Skriv til mig

Kontakt

Har du spørgsmål? Så udfyld nedenstående formular, og jeg vender tilbage til dig snarest!

Kontakt

Har du spørgsmål? Så udfyld nedenstående formular, og jeg vender tilbage til dig snarest!